Far og søn

(Carsten Knudsen)
Søn: Far, du er alt for gammel til at spille den slags.
Far: Synes du ik' jeg spiller en fed guitar, lyder det ik' bare godt?
Søn: Jo, jo, det lyder da meget godt, far.
Far: Lyder meget godt, siger du. Det er da bedre end det dér, hva' er det det hedder, det dér... det dér, du hører hele tiden...
Søn: Klassisk musik, far.
Far: Ja, jeg ved ik' hvad det er for noget Brahms, du hører hele tiden. Du er mærkelig, er du. Ku' du ik' bare spille computer ligesom de andre drenge i klassen, og æde pizza og drikke cola hele tiden så du ku' ødelægge dine tænder og få en stor tandlægeregning, som andre normale drenge? ... Brahms... Din mor syntes, jeg var go' på en guitar. Hun syntes, jeg var rigtig go' til at spille guitar.
Søn: Det var vist også det eneste, hun syntes du var god til.
Far: Arh, hun ku' da godt lide det.
Søn: Ja, men hun ku' jo ikke holde det ud til sidst, far. Du sad jo og spillede hele tiden. Og der sku' mere til at holde på mor. Og så var det, hun fandt den anden mand.
Far: Jah, ham dér stodderen...
Søn: Som kom og hentede mor i en Mercedes til en million.
Far: Ja, og så holdt han dér og gassede bilen op, og forpestede luften med giftige gasser...
Søn: Og han er en meter og halvfems, og mester i triatleton.
Far: Sportsidiot.
Søn: Og han har sit eget verdensomspændende firma.
Far: Arbejdsnarkoman.
Søn: Han har tredive millioner i banken.
Far: Og grim er han også!
Søn: Han arbejdede som fotomodel i sine unge dage for at tjene til studierne.
Far: Ja, ja...
Søn: Og han har også været med i en film en gang.
Far: Ja, ja, det har han sikkert.
Søn: Og han har et hus med udsigt til vandet.
Far: Ja, ja, som om det ik' er fint nok med et rækkehus, hva...
Far: Han har spurgt mig, om jeg vil med ham og mor på ferie i hans villa i Sydfrankrig.
Far: Ja, ja! Ja, ja. Jeg går lige en tur...